Forside
Volleyball DK logo

kidsvolley

 

 

Træneradfærd

  • Som træner er det altid dit ansvar at være medvirkende til, at kampe og stævner bliver afviklet i en god og positiv atmosfære.
  • Hvis der er noget praktisk, som ikke er på plads, så tilbyd din hjælp.
  • Som træner skal du være med til at skabe fair play. Det betyder, at du skal stoppe dine spillere med det samme, hvis de generer modstanderen, taler nedsættende om andre, kommenterer dommerens kendelser, kritiserer holdkammeraterne etc. Desuden skal du sørge for at lære børnene at sige tak for kampen til både modstandere og dommer.
  • Skal I spille mod et hold med en ny træner eller en uerfaren forælder som coach så præsenter dig før kampen og vær åben, positiv og klar med råd og vejledning.
  • Vær positiv og konstruktiv i din kritik af dine spillere.
  • Ros, giv ideer og muligheder frem for kritik. Husk at godt humør også smitter.
  • Som træner er det dit ansvar, at forældre der er med til kamp opholder sig på tilskuerplads/stolerækker udenfor banen.
  • Som træner er det dit ansvar at gøre forældrene opmærksomme på Kidsvolleys værdier og de 10 gode råd til forældreadfærd. Forklar dine spillers forældre om reglerne, så vi undgår unødvendig brok.
  • De andre holds trænere er dine kollegaer. De kan have andre holdninger eller ideer end dig selv. Respekter dem og kommuniker i en konstruktiv dialog. Det kunne også være, at du kunne lære noget af dem.
  • På level 0-2 er det en god ide at tage en snak med modstanderens træner før kampen og fortælle om, der er specielle forhold for nogen af dine spillere, og hvordan du vil dømme dem døde. Respekter at den anden træner har en anden linie, men stå samtidig fast ved din egen.
  • Kommenter og påvirk aldrig en Kidsdommers kendelser. Støt og ros, det bliver jo også dine spilleres tur til at være dommere. Vær selv fair og hjælp med linier osv. Tag gerne en efterfølgende snak med den voksne der står bag Kidsdommeren om hans eller hendes ansvar.
  • Husk at spillernes udvikling er vigtigere end, om en kamp er vundet eller tabt. Læg derfor også vægt på børnenes udvikling af samarbejdsevner og overblik.
  • Vær opmærksom på, at børnene også kan lære noget af at tabe en kamp. Det er godt at lære børnene, hvorledes de skal begå sig, når de taber.